Showmandens Biografi Tlf 74 45 85 61


 

 

Mine Damer og Herrer!

Jeg kunne nu gøre brug af reklamens "magt", men har valgt at være ærlig. Mit navn er Preben Bomberg, i daglig tale kaldet: Bombardi.

Jeg har i ca. 35 år udøvet kunsten i at underholde andre. Allerede i mine drengeår skilte jeg mig ud som en "lille filur". Her fik jeg blandt andet interesse for trylleriet, som udviklede sig til, at jeg som ganske ung begyndte at optræde på de "skrå brædder" med et alsidigt trylleshow, som i en årrække lagde mest vægt på trylleri for børn.

Året 1966 fik jeg pludselig lyst til at prøve "gøglerlivet" og det blev så til en sæson med Otto Krügers Tivoli fra Kolding. ( deraf nok tilnavnet "fritidsgøgleren" ) Senere oplevede jeg i forbindelse med mine trylleshows, at være sammen med nu afdøde "danmarks morsomste mand": Poul Erik Krogen og vor folkekære skuespiller: Poul Reichardt. En enkel optræden i TV blev det da også til.

Året 1986 optrådte jeg som en traditionel klovn. Med sin oprindelige status, blev det hurtigt til Cirkusklovnen Tino. Sammen med en del børne (og voksen) pædagogik, blev det hurtigt til et klovneshow for børn og voksne i alle aldre, hvor publikum oplever cirkusstemningen uden at gå i cirkus. Et show, kun for voksne, blev senere også en mulighed.

Efter længere tids planlægning og iscenesættelse, havde jeg i 1990 med succes en førstegangs optræden som Showmanden & Humoristen Bombardi. Et show med monologer, gags og parodier i god ("gammeldags") revystil, hvor også trylleri for voksne igen blev en del af underholdningen. Efter et Mølleparkarrangement i Sønderborg v/Leif Maibom, blev der igen til et par optræden i TV.

Året 1998 anskaffede jeg en lirekasse, et gammelt og næsten glemt musikinstrument. Så nu kan Bombardi som den traditionelle lirekassemand, igen ses på gader og stræder.  Nostalgisk lirekassemusik, sammen med nutidens melodier, er også i showregi til private, forenings-og andre lignende arrangementer en overraskende, stemningsfyldt, levende mekanisk musik oplevelse, som især det lidt ældre publikum kan nikke genkendende til.

Derfor kan jeg i dag tilbyde festlig, folkelig og fornøjelig underholdning til alle slags arrangementer. Lige fra børn, unge og til pensionister. Hvert show for sig eller som variete'.